WEB DOT

Priser


WEB DOT er etableret for at kunne tilbyde de omkringliggende sogne en billig mulighed for at komme på internettet.

Det er udsprunget med baggrund i de erfaringer jeg har fået under etablering af Ry Kirkes hjemmesider. Dette arbejde har jeg fundet spændende og vil derfor gerne hjælpe andre menighedsråd i omegnen til at blive præsenteret på internettet.

Vores mål er ikke at skabe et verdensfirma, men er udsprunget af en kirkelig interesse og ønsket om at gøre folkekirken mere synlig i hverdagen - uden dog at arbejde helt gratis. Vi skal i store træk blot have dækket vores udgifter til indkøb og vedligeholdelse af EDB-udstyr, programmer og dækning af telefonomkostninger.

Vi kan således tilbyde etablering og vedligeholdelse til langt under halvdelen af den normale markedspris.

Til gengæld vil vi ikke påtage os flere opgaver end at det kan klares problemfrit ved siden af fuldtids job og skole/studie, idet vi mener det er vigtigt at en hjemmeside løbende ajourføres, så den altid er aktuel.

 

Kontakt

os for en uforbindende snak på denne (nedenstående) E-mail: bk(at)webdot.dk eller hvis du ikke har E-mail tilgængelig på denne computer kan du også kontakte os ved at benytte denne elektroniske formular.

 

Tilbud

Det betyder f. eks. at jeg kan tilbyde sogne i omegnen af Ry at oprette og vedligeholde en hjemmeside magen til de jeg har lavet til Alling og Gl. Rye kirker for

Kr. 4000,- om året
plus webhotel
(p.t. ca. 300,- kr. det første år og ca. 200,- kr. de efterfølgende)

For dette vil jeg oprette webhotel med tilhørende domæne og hjemmeside med adresser etc. på kirkens nøglepersoner og menighedsråd, beskrivelse af kirken og evt. kirkegård med vedtægter el. lign.
Oprette og vedligeholde gudstjenesteliste og kalender med andre aktiviteter, herunder omtale af koncerter og møder (inkl. referater fra menighedsrådsmøder).
Dette forudsætter at jeg modtager relevant materiale på enten diskette eller direkte på mail.

Jeg kommer gerne ud til et menighedsrådsmøde til en uforpligtende snak om mulighederne.


Sidst ajourført 23 September, 2008 Free counter and web stats